Salgs- og leveringsbetingelser for Lær Dansk

Generelt
Lær Dansk tilbyder intensiv sprogundervisning i form af eneundervisning og gruppeundervisning. Alle kurser tilrettelægges efter kundens behov og gennemføres, som aftalt i tilbuddet eller ordrebekræftelsen.

Priser og betalingsbetingelser
Priser for undervisning fremgår af tilbuddet. Medmindre andet er angivet, faktureres kurset ved tilmelding, og betaling skal ske inden for 8 dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling kan der pålægges rykkergebyr og morarenter i henhold til gældende lovgivning. Alle priser er angivet eksklusiv moms. Kurser til private er momsfri.

Onlinekurser
Kunden er personligt ansvarlig for at kunne opfylde de tekniske krav, der er nødvendige for at deltage virtuelt. Eventuelle omkostninger er alene kundens ansvar.

Kursusforløb og materiale
Undervisningen tilrettelægges individuelt, og undervisningsmaterialer aftales særskilt. Standardmaterialer er inkluderet i kursusprisen, mens andre skal købes separat.

- Betalte timer er til rådighed 12 måneder efter kursusstart. Timerne kan overdrages til en anden person. Ved ændring fratrækkes 1 time for administration.

Tilmelding og bekræftelse
Tilmelding til kurser er bindende ved accept af ordrebekræftelsen. Kurset er bindende for det aftalte antal timer.

Aflysning og ændringer
For ene– og gruppeundervisning gælder følgende:

 - Afbud skal meddeles senest dagen før inden kl. 12.00. Besked sendes til info@talgodtdansk.dk  Ved for sent afbud eller udeblivelse fratrækkes det aftalte antal timer.

- Undervisningen kan udsættes efter aftale med underviseren, men skal afholdes inden for den aftalte kursusperiode.

- Aflysning fra Lær Dansk berettiger kunden til at få tilbudt en ny kursusdato.

Deltagerafbud på hold giver ikke ret til refusion eller erstatningslektioner.

Fortrydelsesret
Private kunder har ret til at fortryde deres køb inden for 14 dage fra købsdato. For at gøre brug af fortrydelsesretten skal kunden skriftligt informere Lær Dansk via e-mail på info@talgodtdansk.dk samt have modtaget en bekræftelse. Hvis undervisningen allerede er påbegyndt, bortfalder fortrydelsesretten. For virksomheder gælder ingen fortrydelsesret.

Fortrolighed og ophavsret
Alt undervisningsmateriale er beskyttet af ophavsret og må ikke kopieres eller distribueres uden skriftlig tilladelse fra Lær Dansk. Begge parter forpligter sig til at behandle fortrolige oplysninger ansvarligt.


Ansvar og force majeure
Lær Dansk
  er ikke ansvarlig for indirekte tab eller omstændigheder uden for vores kontrol, såsom sygdom, strejker eller tekniske problemer. I sådanne tilfælde vil vi bestræbe os på at finde en løsning, eksempelvis gennem flytning af undervisningen til en alternativ dato.

Kontakt
Har du spørgsmål til vores betingelser, er du velkommen til at kontakte os via e-mail på info@talgodtdansk.dk